fredag den 22. februar 2013

Male med marmorkugler

Min kollega havde marmorkugler med idag og spurgte om vi ikke skulle male med dem. Som spurgt så gjort :o) Vi skiftedes til at hjælpe børnene som syntes det var supersjovt. Det var lidt svært at stoppe dem igen :o)
Vi have taget lågene fra kasser med kopipapir og lagde et stykke papir deri (først skrev børnene deres navne på bagsiden af papiret....meget vigtigt. Det er susme svært at hitte rede i bagefter, hvis der ikke er kommet navn på og man har 20-30 billeder. Haha)

Vi havde udvalgt nogle farver på forhånd (og ikke sort) som de kunne vælge udfra. Vi gav dem lov til at vælge tre farver. Jeg tror de ville være blevet flotte med to farver også.




Her er et af resultaterne. Der var så mange, at vi til sidst ikke havde plads hvor de kunne tørre :o)
Vi har lavet et lignede projekt før. Der var det bare med golfbolde. Se evt. her







fredag den 15. februar 2013

Lad dig hypnotisere :o)

En morgen jeg kom på arbejde havde min kollega lavet disse flotte cirkler med børnene.


Børnene havde fået sådan en man drejer ler på. 


På den satte de papir fast med tape (nedenunder)

 Børnene satte en tusch på mens de kørte drejeren rundt med den anden hånd. Nogle af børnene havde brug for hjælp til at dreje rundt.
 Her er et udpluk af dem der blev lavet med tusch.

 Siden jeg tog billedet har de "formeret"sig kraftigt. De er et kæmpe hit. Derudover er der blevet eksperimenteret med fede oliefarver, glimmer og sort papir. Hvilke jeg desværre ikke har fået billeder af. Jeg har fået billeder af dem der er lavet med vandfarve og en pensel. De blev ikke lavet på almindeligt papir, men på akvarelpapir.







fredag den 8. februar 2013

Masker

Oooops, undskyld at denne først kommer nu. Jeg kunne ikke forstå at den ikke var kommet på. Så er det fordi jeg på en eller anden måde har fået lagt den i kladde mappen. Ærgerligt. Men så kan ideen gemmes til næste år :o)

Da vi lavede fastelavnsmasker lavede vi dem i både karton og mosgummi. 
Jeg har taget billede af nogle af dem med mosgummi. Jeg synes de var lidt sjovere fordi de er anderledes end de traditionelle i karton.
Jeg elsker at lave noget i mosgummi. Det er så nemt at klippe i :o)

Nogle af børnene ville gerne have elastik i og andre ville gerne have en pind i siden, så de selv kunne holde masken op foran ansigtet :o)



Opskrift på M&M kagen....Ummmmm :o)



Jeg har fået et ønske på M&M kagen, som jeg viste engang sidste år. Så i stedet for at gemme den væk i en kommentar har jeg vælgt at skrive den i et nyt indlæg :o)

Man kan vælge hvilken som helst opskrift. Jeg valgte vores yndlings brunkage som kage.

Den kommer her:

1. blanding
75 g. smør/olie (Jeg bruger smør, som jeg smelter)
300 g. sukker
2 æg

2. blanding
300 g. mel
50 g. cacao
1 tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker

3. blanding
1 tsk. natron
4 dl. kærnemælk

Egentligt står der i opskriften at man skal blande 2. og 3. blanding sammen og blande det i den 1. blanding. Her kan man gøre hvad man synes bedst. Jeg pisker æg og sukker luftigt og hælder det afkølet smør i. Derefter sier jeg blanding 2 i skiftevis med den 3. blanding. Giver det mening??
Jeg sier næsten altid mit mel i. Synes det giver nogle lækre luftige kager.

Der kan tilsættes hakket chokolade i dejen, hvis man ønsker det :o)

Kagen skal bages i ca 30 minutter ved 200 grader.

Man kan bruge hvilken slags frosting/creme man godt kan lide, men jeg har brugt denne opskrift. Kagen skal være helt koldt før cremen kommes på.

200 g. flormelis (siet)
75 g smør
30-35 g. cacao
150 g. kold flødeost

Flormelis, smør og cacao piskes sammen. Flødeosten tilsættes på en gang. Pisk til cremen er luftig og let ca. 5 min. Men hold øje med at den ikke begynder at løbe.
Cremen smøres på øverst på kagen og rundt om siderne. På siderne sættes der kit kat fast i cremen, med et lille mellemrum. Jeg satte en sløjfe rundt om kagen, men det behøver man ikke. Tilsidst hældte jeg m&m's ovenpå kagen. Jeg hældte på, så jeg syntes at den var pænt dækket, så jeg ved ikke helt hvor mange jeg brugte.

Det er svært at sige hvor meget kage der skal bruges. Det kommer an på størrelsen af formen. Men hvis jeg skal bage en bradepandekage så laver jeg en dobbelt portion. Håber det hjælper lidt på størrelsesforholdene
  
God fornøjelse. Håber den bliver en succes

P.S. Hvis man rigtig godt kan lide at bage, vil jeg klart anbefale bogen "The hummingbird bakery kagebog" Uhmmmm, der er mange gode opskrifter i :o)

mandag den 4. februar 2013

Ny hobby

Jeg besluttede for et stykke tid siden, at jeg skulle have en ny hobby. Jeg trænger til noget jeg kan slappe af med når jeg har fri fra arbejde. Valget faldt på scrapbooking, ikke så meget de fotosider som man ofte ser. Jeg vil hellere lave kort og mini album. Jeg har set en masse youtube videoer på hvordan man laver disse album :o)
Nu har jeg endelig fået lavet et og fået lidt føling med hvordan og hvorledes man gør.
Synes lige jeg vil vise hvad det blev til :o) Jeg er ikke helt færdig med den indvendige (mangler lidt tags og pynt) Det var rigtig hyggeligt og sjovt.....glæder mig allerede til jeg skal i gang med det næste album. 

Dette album er lavet af konvolutter










Sådan så det ud i processen :o)

fredag den 1. februar 2013

"Knogle" armbånd

På skolen er de ved at lave en musical med indskolingsbørnene. Jeg har været ovre og hjælpe på de forskellige værksteder, hvor de laver ting de skal bruge til den store opvisning.
Musicalen handler om pirater og kannibaler.

En af læreren havde fået den geniale ide at lave knoglearmbånd til kannibalerne. De skal have dem på håndledderne og omkring anklerne.

De er lavet af disse dimser der ligger i pakker for at beskytte ens ting.


Jeg fik desværre ikke et billede af dem på, men kan I ikke med god fantasi se at det er knogler??? :o)
Jeg synes de var rigtig fine på