torsdag den 19. april 2012

Punge


Vi har lavet punge af både filt og læder. De skulle have været af læder allesammen, men da vi opdagede at der ikke var nok læder til alle dem der gerne ville lave punge, blev vi enige om at bruge filt også. Det var ret enkelt. Det sværeste var at lave huller i læderet :o)

Vi tog en tallerken i den størrelse, som vi syntes var passende til en pung og lavede en skabelon af pap. Vi lavede også huller i skabelonen, ude i kanten, så børnene kunne se hvor lang afstanden skulle være til snoren. Når pungen var klippet ud, lavede vi huller til snoren med en øjestanser.( Det var ikke helt så nemt som det så ud i deres reklamevideo :o) ) Men det hjalp lidt hvis vi holdt stanseren for børnene, og de så trak op i den. Det var noget nemmere i filt. Filt pungene lavede vi i to lag filt. Det gjorde vi kun fordi vi skulle bruge dem i et projekt, hvor de skulle have nogle små guldsprayet sten i, og vi var bange for at de måske kunne lave hul i pungene.

Til sidst satte vi lædersnor igennem hullerne, og i enderne på snoren lavede vi et eller andet knob, som jeg ikke lige nu kan huske navnet på. Men man kan også bare lave knuder :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar