tirsdag den 27. marts 2012

Vinterbilleder


Hehe, jeg ved godt solen skinner varmt i dag og himlen er fantastisk dejlig blå. Men jeg vil alligevel lige vise de vinterbilleder vi lavede i vinters, og som jeg tog ned i går :o) Vi har et vinduesparti ned til køkkenet, hvor jeg godt kan lide at hænge børnenes ting op. Der kan man se dem så snart man træder ind i vores SFO.


Dette var et lidt sjovt projekt, da snefnuggen er lavet af sukker :o)

Materialer:

Sukker
Blå karton
Hvidt papir
Limstift
Brun maling 
Saks
Pensel

Vi tog et stykke hvidt papir som vi klippede ud så det lignede en snedrive/mark eller hvad man nu vil kalde det. Derefter limede vi "sneen" på det blå karton. Så kom børnene hen til mig og fik malet den ene hånd indvendig. Jeg lagde et godt lag på. Børnene syntes det var sjovt at få hånden malet med en pensel. Så lavede de et aftryk der hvor de gerne ville have deres træ. Med pegefingeren malede de lidt træstamme, der hvor der manglede det. Da billedet var tørt fik børnene en limstift og "malede" så med lim der hvor de gerne ville have snefnug. Bagefter hældte vi strøsukker hen over limen og hældte det overskydendesukker af.  Vupti, ret nemt :o) 




1 kommentar:

  1. Forrygende idé som jeg skal prøve næste vinter.. så flot..

    Lone

    SvarSlet